Kyanit
Hvad er Kyanit?

Kyanit er en karakteristisk ædelsten, der findes i mange farver, men er særligt kendt for sin blå. Den ses ofte med hvide årer og viser en smuk optisk effekt, der kaster lyset tilbage i aflange reflekser fra dens indre struktur. Læs videre, hvis du vil vide mere om Kyanit!

Symbolik

Kyanit er ædelsten for logik, balance, ro og kommunikation. Kyanit kan derfor være god at bære til jobsamtaler og eksamener, men også til meditation og afslapning.

Gemmologi

Kyanit findes i nauancer af farverne blå, grå, grøn, brun, orange og farveløs. I kyanittens indre struktur findes aflange indeslutninger, der reflekterer 'striber' af lys tilbage. Når man måler en ædelstens hårdhed, bruger man Mohs Hårdhedsskala. Skalaen varierer fra 1-10, hvor 10 er den hårdeste - her ligger diamanten, der er den hårdeste ædelsten. Kyanit ligger på 5-7 på Mohs Hårdhedsskala og udvindes blandt andet i Myanmar, Brasilien, Kenya, USA, Skotland, Østrig og Schweiz.