VIDEN OM ÆDELSTEN

Siden 1991 har vores omdrejningspunkt været at skabe smykker sat med de skønneste ædelsten. Ædelsten er naturens frembringelser og findes i de smukkeste nuancer. Både alene og kombineret med hinanden, skaber de en farverig magi med hver deres særlige farvespil.

Ædelsten siges at have spirituelle kræfter, og de bærer alle hver deres symbolik. Ædelstenenes symbolik kan bruges til at manifestere ønsker for sig selv eller én man har kær – og de er oplagte til betydningsfulde gaver.

Lær mere om ædelstene og deres gemmologi, symbolik, historie
og spiritualitet her.

“Jeg elsker ædelsten: Deres farver er helt fantastiske gaver fra naturens hånd. Alene, eller bedre, i kombination med hinanden, skaber de en farverig magi ved at fremhæve hinandens nuancer. Det er dét, jeg elsker allermest ved at lave smykker. Jeg vil hermed invitere dig med på min rejse ind i en verden af ædelsten.”
- Shiri Rosenzweig
--

Naturens vidundere

Ædelsten er naturens vidundere, som er skabt under et kolosalt pres mellem sten og bjerge. Ædelstenene udvindes ved minearbejde eller findes i flodbredder. Kemi og temperatur er to faktorer, der spiller ind, når det kommer til ædelstenenes farver. Det forklarer dermed hvordan en bestemt ædelsten kan komme forskelligt til udtryk, idet dens farve kan variere i et bredt farvespektrum. Ædelstenene har derfor deres egen karakter og man kan finde dem i enhver tænkelig nuance. Mange ædelsten har indeslutninger, som påvirker farven og gør, at de kan spænde fra gennemsigtige til helt uigennemsigtige. Ædelsten er som oftest facet- eller cabochonslebet afhængigt af deres struktur, massefylde og farve - såvel som personlige præferencer.